G-1000

Hvem skulle have troet, at den usandsynlige kombination af en friluftsentreprenør, en erfaren svensk bjergbestiger og et stof, der var for tungt til telte, skulle resultere i en helt ny standard for friluftsudstyr.

Af alt, hvad der findes i friluftsgarderoben, plejer vandrebukserne at være det tøj, der bærer på de fleste minder. De slidte knæ og de blankslidte knapper vidner om eventyr på vandreture, på bjerget og i skoven. Jo bedre vandretøjet er, jo længere holder det, og jo flere historier bærer det på.

Telt bliver til tøj
I 60’erne var friluftstøj dog ikke så praktisk anvendeligt, som det er i dag. Dette kom tydeligt frem under den skandinaviske Grønlandsekspedition i 1966, hvor Fjällräven testede de revolutionerende termotelte. Efter disse succeser og lange samtaler om tøjet med deltagerne i ekspeditionen begyndte Åke for alvor at tænke på at fremstille en jakke og bukser til friluftslivet.

Under en vandring skævede Åke til en rulle af gedigent, robust teltdug. Det havde vist sig at være alt for kraftigt til, at et telt kunne få den lave vægt, han efterstræbte. Så fik han en idé. Med sin morfars skræddersaks klipper han en skabelon af sin egen jakke. Symaskinen sættes i gang. Nålen hakker sig langsomt igennem den robuste teltdug.

Den første Fjällrävsjakke ser dagens lys i 1968.

G-1000 og Grønlandsvoks
Efter flere test i naturen viste det sig, at stoffet havde de egenskaber, som Åke savnede i sit tidligere friluftstøj. Det tørrede hurtigt. Desuden var det ekstremt slidstærkt. Det eneste, som kunne blive bedre, var stoffets vandafvisende evne. Da Åke begyndte at spekulere på, hvordan han skulle kunne forbedre stoffets egenskaber, dukkede der minder op i hans hoved fra skibakken i hjembyen Örnsköldsvik. For ikke at blive gennemblødt over enden, mens han ventede på sin tur, havde han og de andre skihoppere fået for vane ikke bare at voksbehandle deres ski for at kunne glide bedre. De voksbehandlede også buksebagen for at holde væden væk. Burde han ikke kunne gøre noget lignende med stoffet i jakken? Åke eksperimenterede med en blanding af bivoks og paraffin.

Han påfører voksblandingen på stoffet ved hjælp af varmen fra sin kone Elisabeths hårtørrer. Voksen i stoffet gjorde det vandafvisende, vindtæt og om muligt endnu mere robust. Et af verdens mest slidstærke friluftsstoffer var et faktum. Det voksbehandlede teltstof fik navnet G-1000 (G efter Grønland). Voksen blev døbt Grønlandsvoks. G-1000, stærkere end nogensinde. Behovet for slidstærkt ekspeditionstøj fremskyndte udviklingen af Fjällrävens tøj. Snart kunne også fjeldvandrere, fiskere, jægere og alle andre friluftselskere nyde
naturoplevelser – uanset vejret. I dag er G-1000 et af friluftsverdenens mest populære stoffer, og vi fortsætter med at udvikle stoffet. Blandt andet findes der nu tre forskellige typer af G-1000. Original, Silent og Lite.

Men hvad skete der med den jakke, som Åke fremstillede før sin fjeldvandring? Den blev lanceret på markedet i 1968 og fik navnet Grønlandsjakken. ”Slidstærkt tøj, som tåler væde og samtidig ventilerer, vil der altid være brug for,” konstaterer en efterhånden 74-årig Åke Nordin.