Sov godt

Sov godt

Sov godt

Vi har altid forsøgt at bidrage til søde drømme ude i vildmarken. Allerede i 1965 var Arctic soveposen populær til ekspeditioner, og i 1973 lanceredes den revolutionerende Fjällräven HAP (High Alpin Polar). I 80’erne begyndte brugerne dog at klage over, at de følte sig som ”stoppede pølser eller mumier”, når de sov. Materialet i soveposerne var gennem årene blevet bedre, men tilsyneladende havde ingen af leverandørerne tænkt på formen. Al fokus var på at gøre tingene endnu mindre og tættere for at få lavere vægt. Det var tid til en radikal ændring.

Vi så på, mens du sov
Ingen sover godt i en trang pose. Hvis du vil røre på dig, trykkes den opvarmede luft opad gennem halsåbningen, og du bliver kold. Vi studerede og fotograferede menneskers bevægelsesmønster under søvn og bekræftede det åbenlyse. Du ligger ikke stille, når du sover. Efter alle observationer og fotografier fik vi et godt billede af, hvordan man bevæger sig, når man sover. Billedet så ud som en silhuet og blev forbilledet for en hel serie – Silhuet-soveposerne.

I Silhuet-soveposerne var der god plads, så man kunne krybe sammen i en skøn sovestilling. Man kunne nemt strække sig, vende sig om, trække benene op og i princippet ligge, som man ville. Man behøvede ikke at have armene tæt ind til kroppen, da der var god plads til dem også. Efter mange test blev Silhuet-soveposen lanceret i 1989.

Vores produktudvikling har ikke sovet.
I dag har vi føjet endnu flere funktioner til soveposerne. Blandt andet kan du tage armene ud af posen for at læse en bog eller øge bevægelsesfriheden på mildere nætter. Posen kan også åbnes fra begge ender for at ventilere fødderne, som for øvrigt har fået mere plads end før. Vores udviklede serie hedder Thermo. Men princippet er det samme. Hvor end du sover, og hvordan du end sover, skal du sove godt og kunne røre dig.