Søg produkt:

article

Dunjakker

Skal du begive dig ud på en ekspedition eller vandring i ekstrem kulde eller i store højder? Skal du køre med hundeslæde eller isfiske på rigtig kolde dage? Hvis du svarer ja på nogle af disse spørgsmål, kommer vores tykke kvalitetsdunjakker til deres fulde ret. Grunden er enkel: Når der handler om varmeegenskaber, så findes der intet, som overgår en dunjakke af højeste kvalitet.

Fjällräven dunjakker

I over 40 år har vi arbejdet med dun som isoleringsmateriale, og vi har altid kun anvendt dun af højeste kvalitet. Da erfarne eventyrere berettede for vores grundlægger Åke Nordin, at den varme beklædning ikke holdt dem tilstrækkeligt varme, bestemte han sig én gang for alle. Ingen skulle længere behøve at fryse ude i naturen. Dette resulterede snart i lanceringen af den efterhånden klassiske Expeditions Dunjakke i året 1974. Siden da er vores dunjakker blevet kendt i hele verden.
Dunjakker af bedste kvalitet

Der er mange grunde til, at vores dunjakker er så populære, den høje dunkvalitet og de smarte konstruktioner er bare to af dem. Nogle fagtermer, som du kan komme i kontakt med, er CUIN (ofte kaldet fill power eller fyldningsgrad); dette er et mål, som angiver, hvor godt dunet løfter sig op. Man taler også om loft og isolering, det vil sige, hvor tykt et luftrum fyldningen giver, og hvilken varmende evne isoleringen har. Jo tykkere loft, desto bedre isolering. Loftet afgøres af blandingen af dun og fjer. Så uanset hvilket mærke du vælger, er det vigtigt, at du vælger en dunjakke med et højt CUIN og en god blanding mellem dun og fjer. Lad os fortælle mere om dette mål.

Dunjakkens CUIN - et mål for isolering

Vi sorterer vores dunjakker efter målet CUIN, også kaldet fill power eller fyldningsgrad. Dette er et mål for jakkens volumendannelse eller ”dunethed”. Det, vi måler, er hvor stor volumen (kubiktommer), der optages af en ounce (27,3 gram) dun. CUIN står for cubic inches per ounce. For nemheds skyld kan vi sammenfatte det med, at jo højere værdi jakken har, desto bedre isolering giver den, forudsat at alt andet er lige. Dog findes der mange flere faktorer, som afgør jakkens kvalitet, blandt andet blandingen af dun og fjer.

Dunjakkens blanding af Dun og Fjer

Dunet binder mere luft end selve fjerene og giver også en bedre isolering. Dette resulterer i, at jo højere procent dun du har i din jakke, desto højere bliver de isolerende egenskaber sammenlignet med en jakke af samme vægt. Hvis du støder på oplysninger som ”90/10”, betyder det, at 100 grams fyldning i din jakke består af 90 gram dun.

Yderligere detaljer, som gør forskellen

Det er ikke bare kvalitetsdunene og den høje dunkvotient, som gør vores dunjakker så populære og varme. Hætterne er store, fyldige og har træksnører, så kun øjnene bliver synlige, når de trækkes til i rigtigt koldt vejr. Stofkanten beskytter mod kuldetræk gennem lynlåsen, som for øvrigt suppleres med trykknapper for at give øget sikkerhed, men også for at slippe fugt og varme ud ved blot at knappe sammen. Vi syr ekstra håndvarmende lommer i bag ved de almindelige, og skuldrene fyldes med ekstra polstring, så det parti holder på varme og form, selv når du bærer rygsæk eller har tunge ting i lommerne.

Kort sagt, der findes mange grunde til, at vores dunjakker anvendes af mennesker verden over. Det er ikke alle, der kender disse begreber, men alle, der har en Fjällräven-dunjakke, forstår betydningen, når kulden kommer. Hvis du endnu ikke har en Fjällräven-dunjakke, skulle du kigge under rubrikken ”Typer af dunjakker” for at få en enkel oversigt eller gå ind under produkter og klikke på jakker.

For at modtage din pakke før jul, bestil inden: 2015-12-17T15:00 Udvidet returnering i juleperioden indtil 15. januar 2016 for ordrer afgivet mellem 20. november - 31. december 2015