Søg produkt:

article

Faret vild i junglen?

Lad os sige, at du er faret vild i junglen, men er beskyttet og har har nok mad og vand. Selvom det lyder som et ganske hyggeligt scenario, ønsker de fleste alligevel ikke at leve som Mowgli i Junglebogen. Da den tætte jungle gør det svært for nogen at finde dig, kan du blive tvunget til at finde tilbage til civilisationen på egen hånd. Her er nogle gode råd til, hvordan du kan klare dig.

Bær lange ærmer og glid gennem vegetationen

Når du pakker dit udstyr og det vand, du har brug for, skal du begynde med at tage en langærmet skjorte på. Det virker måske underligt i varmen. Men vegetationen er ofte kraftig, tornet og svær at trænge igennem, og med dækkende tøj undgår du ridser og sår og mindsker dermed risikoen for infektioner. Når du vandrer gennem undervegetationen, skal du dreje skuldrene og hofterne, bøje kroppen og tilpasse trinene til vegetationen, så du glider frem gennem terrænet.

En machete gør vandringen lettere. Men skær kun så meget, som det er nødvendigt for at komme frem. Det er jo kun dig, der skal igennem. Hvis du prøver på at lave en bred og fin sti, bliver du bare træt. Hvis du ikke har en machete, kan du bruge en lang pind som vandrestok og som hjælp til at "åbne" vegetationen foran dig. En stok er også god til at flytte edderkopper og orme. Husk at være forsigtig med dyrene!

Find en naturlig vej

Forsøg at udvikle dit junglesyn, når du bevæger dig frem. Fokusér skiftevis en smule frem foran dig og skiftevis på området ved dine fødder. På den måde udvikler du et junglesyn. Det vil sige, at du ikke kun fokuserer på mønsteret af de buske og træer, der er umiddelbart foran dig, men at du også ser længere frem og finder naturlige åbninger og lysninger i det grønne. Du skal altså se igennem junglen, ikke på den. Glem ikke samtidig at kigge ned ind imellem for eventuelt at få øje på en sti, der er vokset til.

For ikke at komme til at gå i cirkler skal du vælge et mål cirka 50 meter foran dig. Når du har nået det mål, vælger du et nyt punkt efter først at have kigget tilbage på dit startsted, og dermed kan du holde en lige linje fremad. Hold udkig efter vilde dyr, mens du går. Hvis du bevæger dig stille og roligt og lytter godt efter, kan du måske undgå at støde på eksempelvis en jaguar.

Følg disse råd, og så kommer du forhåbentlig tilbage til civilisationen og får en god historie at fortælle ved lejrbålet næste gang.

For at modtage din pakke før jul, bestil inden: 2015-12-17T15:00 Udvidet returnering i juleperioden indtil 15. januar 2016 for ordrer afgivet mellem 20. november - 31. december 2015