Elsk dit udstyr i længere tid
Vi skaber vores tøj og hardware på en sådan måde, at det kan holde i evigheder. Og jo mere du bruger det, jo mere vil du udvikle en form for relation til det. Din Eco-Shell-jakke er ikke kun din beskyttelse mod regnen; den løfter også dit humør på våde ture i vildmarken. Din dunjakke holder dig ikke bare varm: den er også din bedste bålkammerat. Og dit telt giver dig ikke ly; det giver dig adgang til bedre udsigter end et hvilket som helst femstjernet hotel. Dit udstyr kan fylde dig med minder om magiske øjeblikke i det fri, når du kigger på dem i entréen, skabet eller garderoben. For os betyder det, at de er værd at tage sig af, så du kan elske dem længere.
PLEJE OG REPARATION
Over tid kan der opstå rifter, knapper kan blive væk, og lynlåse vil sætte sig fast, men du vil gerne holde fast i det til mange flere eventyr. Det er også bedre for miljøet, at vi passer på og reparerer vores udstyr i stedet for at købe nyt. Så hvilken bedre løsning end at hjælpe dig til selv at reparere dit udstyr? Lad os komme i gang!
GENERELLE VASKERÅD
Du bør altid begynde med at tjekke instruktionerne i vaskeanvisningen. Men som en generel tommelfingerregel anbefaler vi, at du kun vasker dit udstyr, når det virkelig er nødvendigt. Maskinvask slider på tøj og soveposer, og det er hårdt ved lynlåse, velcro og lignende. Og overdreven maskinvask bruger masser af vand og energi, og er dermed skidt for naturen.
I stedet anbefaler vi, at du vasker beskidte områder med varmt vand, mild sæbe eller vaskemiddel og en svamp, eller blot hænger dit tøj eller soveposer ud til luftning.
Hvis du vælger maskinvask, så bruger vask ved 30°C mindre energi end vask ved 40°C. Brug et vaskemiddel, der passer til den type tøj, du vasker. Og brug ikke skyllemiddel. Det efterlader en voksagtig hinde på dit tøj, som kan nedsætte funktionaliteten af dit udstyr, for eksempel ved at nedsætte dets evne til at transportere fugt væk.
Det samme gælder tørretumbling - som er totalt fy-fy for visse produkter - det er hårdt ved dit tøj. Så når som helst det er muligt, så hæng dit tøj til tørre - med undtagelse af dun - og helst udenfor.
GENERELLE OPBEVARINGSRÅD
Nogle af dine Fjällräven-produkter bliver faste favoritter, som du kommer til at bruge næsten dagligt. Men andre produkter, som telte og soveposer og de store, varme vinterjakker, er mere som sjældne skatte. Det kan dog blive et problem at opbevare dem korrekt. Et fugtigt, dårligt ventileret opbevaringsområde er dit udstyrs værste fjende, da dette er perfekt til at dyrke skimmelsvamp. Det er vigtigt at opbevare dit udstyr, hvor der er tørt og godt ventileret, og væk fra direkte sollys og varme. Visse produkter, såsom Eco-Shell og G-1000 beklædning, skal højst sandsynligt genimprægneres efter opbevaring.