Søg produkt:

article

At finde vej i et vintermiljø

Kort og kompas er grundlæggende udstyr. Selvom vinterturen skal følge markerede stier, er det stadig en god idé at vide, hvordan et kort og kompas fungerer. Vejret kan hurtigt skifte, og sne fyger. De kolde og kraftige vinde kan gøre det vanskeligt at navigere.

I klart vejr med god sigtbarhed og frit udsyn kan du planlægge din vej flere kilometer forud. Se efter det spor, der er nemmest at følge, og som er mindst trættende. Sæt delmål, og kontrollér en ekstra gang, hvor du er på kortet, for at være forberedt på eventuelle vejrændringer.

Vinterstier er markeret med pæle med et X på. X'et er ofte malet rødt. Der er ca. 40 meter mellem hver pæl, så du bør kunne følge stien, selvom sigtbarheden er dårlig. Pæle med to X'er viser, at stien ændrer retning. Hvert X er vinkelret på til stiens retning.

Hvis vejret bliver dårligt, eller der skal krydses vanskeligt terræn, bliver du nødt til at stole på dit kompas fuldt ud, hvilket kræver en vis viden og erfaring. Sørg for at tage notits af landmærker, da det kan være svært at holde en lige linje. Hvis sigtbarheden er dårlig, kan det også være svært at gå i en lige linje på grund af forhindringer i terrænet. Prøv at tage til et mål, der er nemmere at finde, f.eks. en bjergside, et skovområde, en rensdyrindhegning eller elledninger.

For at modtage din pakke før jul, bestil inden: 2015-12-17T15:00 Udvidet returnering i juleperioden indtil 15. januar 2016 for ordrer afgivet mellem 20. november - 31. december 2015