Søg produkt:

Om Numbers

Usædvanlig lang levetid og lav miljøpåvirkning

I de første år med Fjällräven var alle vores produkter navngivet med et nummer. Numbers-serien genopliver denne tradition, da hvert produkt i serien er navngivet efter, hvor mange forgængere det har haft.

For eksempel er Jacket No.68 den seneste i en lang række af funktionelle og slidstærke friluftsjakker fra Fjällräven, mens Gaiter Trousers No.1 er de første bukser af sin slags med en innovativ gamachefunktion.

Et bæredygtigt system

Tøjet i Numbers-serien er designet til at blive brugt som et system, hvor hvert produkt kan kombineres med andre og tilpasses til mange forskellige brugssituationer, årstider og klimaer.

Kollektionen bygger på Fjällrävens 50 års erfaring inden for design af funktionelt og slidstærkt friluftstøj og -udstyr. Bæredygtighed er fortsat en af vores ledestjerner, og alt vores tøj er designet, så det har usædvanlig lang levetid og lav miljøpåvirkning. Derfor anvender vi G-1000® Eco, et slidstærkt materiale, der er lavet af genbrugspolyester og økologisk bomuld.

Ekstra forstærkninger på steder, der er udsat for meget slid, er med til øge tøjets slidstyrke, og hvert eneste produkt er nøje designet og syet, så slidte detaljer efter mange års brug kan udskiftes, hvilket øger tøjets levetid.

Vores engagement i bæredygtighed betyder, at produkterne i Numbers-serien har detaljer, der er lavet af genbrugslæder fra Fjällrävens svenske bæltefabrik. Der er ikke to stykker af det vegetabilsk garvede læder, der er ens, hvad angår farve og udseende, hvilket gør hvert enkelt stykke tøj i Numbers-serien unikt.

Hovedparten af produkterne i Numbers-serien fremstilles af et antal nøje udvalgte leverandører i Europa. Det betyder ikke alene, at transportafstanden og dermed miljøpåvirkningen mindskes, men det betyder også, at vi kan sikre, at hver enkelt proces lever op til den forventede høje standard.

Resultatet er en serie slidstærkt og tidløst tøj, der kan følge sine ejere på utallige oplevelser i mange år fremover.

For at modtage din pakke før jul, bestil inden: 2015-12-17T15:00 Udvidet returnering i juleperioden indtil 15. januar 2016 for ordrer afgivet mellem 20. november - 31. december 2015