Bergtagen

I tæt samarbejde med Svenska Bergsguide Organisationen.




TIL LIVET OVER TRÆGRÆNSEN

Bergtagen er det gamle svenske ord for “betaget af bjergene”. Og det er navnet på Fjällrävens bjergbestigningssystem til brug hele året – et system af lag designet med henblik på uovertruffen alsidighed og pålidelighed, udviklet specielt til at opfylde forskellige behov og uforudsigelige vejrforhold over trægrænsen.

De forskellige lag

Basislag

Det er tæt-på-huden-laget. Det er blødt og varmt, og udviklet fra forskellige blandinger af merino uld i et unikt body-map design for at give optimeret komfort, fugthåndtering, varmeregulering og isolering. Ulden er sporbar, og tøjet er produceret sammen med Aclima.

Isoleringslag

Tøjet i det isolerende lag giver så meget varme, som situationen kræver. Vi bruger G-Loft Supreme med det fantastiske varme-til-vægt forhold i et udvalg af tøj fremstillet til forskellige intervaller af kolde temperaturer. Parkaen og mummyfoot kan kombineres og bruges som en sovepose, mens jakken er designet som et lettere isolerende lag. De isolerer alle, selv når de er fugtige. Deres Pertex skaller er fremstillet af 100 % genanvendt polyester.

Arbejdslag

Ekstrem slidstærk, men smidig og åndbar - dette tøj er til langtidsbrug i krævende bjergterræn. De er fremstillet af G-1000 Lite Eco med tapede sømme for at give optimeret bevægelsesfrihed og mindre friktion, og det er blevet produceret på naturens betingelser. Udsatte områder som albuer og knæ er forstærket med Corylon, som også er brugt på ben og benåbninger og den nedre del af ryggen for at modstå slitage fra klatrepigge og rygsække. Både jakke og bukser er udstyret med recco reflekser.

Skallag

Skallaget er en serie af pålideligt tøj til vådt vejr. Det er udviklet af vores bløde og smidige Eco-Shell med fluorcarbon-fri imprægnering. Alt tøj kan genbruges og er klimakompenseret. Det er hårdført og åndbart, og det vil holde dig tør og beskyttet i regnskyl og snestorme. Områder med højt slid som ved albuer og benåbninger er forstærket med Corylon. Både jakker og bukser er udstyret med recco reflekser.