Søg produkt:

Når man elsker skoven og ikke kun jagten

Der er alle mulige slags jægere, og der er alle mulige slags grunde til, at folk begiver sig ud i skoven med et ladt gevær. Fjällrävens syn på jagt er ikke specielt dramatisk – at lave tøj og udstyr til jagt virker naturligt, fordi vi altid selv har været jægere. Men jagt har aldrig rigtig været kernen i det, vi foretager os, det har derimod været en naturlig del af vores grænseløse interesse for friluftsliv, vildmarken, skovene, floraen og faunaen. 

Vi tilbringer tid i det fri hele året rundt, og vi gør det under de betingelser, der byder sig. Når det er efterår, er det jagtsæson. Men det er også sæson for bærplukning, vandreture og svampe. Vi elsker det hele. 

Måske påvirker det os som jægere. Ikke bare, at vi sidder og stirrer ind i de tomme skove fra et jagttårn i håbet om, at noget vildt kommer forbi, men at vi sætter pris på alt det andet, der omgiver os. Tegnene, luften, maden, samtalen, indtrykkene og inspirationen udgør 99 % af jagten. De skud, der affyres, er kun et af de mange aspekter ved vores fantastiske år med jagt. 

Når det drejer sig om udstyr, er det en selvfølge, at vi fokuserer vores 55 års erfaring på jagttøj og løsninger til jagt, der måske er lidt mere Fjällräven, end dit øvrige jagtudstyr er. Vi er friluftsfolk, der jager, og vores viden om telte, rygsække, vandring, materialer, overlevelse og barsk klima har skabt et jagtsortiment, der er trofast over for sine skandinaviske rødder – med tradition, funktionalitet, kvalitet og bæredygtighed. 

Det er en form for bæredygtig jagt. Hvor jagt er en del af friluftslivet. En udbygning af alt det, vi tror på. Ansvar, nærvær, inspiration, langsigtethed og åben adgang for alle. Frihed. Og mad!

Jagt er ensbetydende med god mad og at lære at tilberede nye retter med det vildt, du bringer med hjem. Vi har sammensat nogle af vores yndlingsretter her – enkle opskrifter, der er nemme at lære, men som det måske tager tid at beherske. Præcis som det skal være. 

For at modtage din pakke før jul, bestil inden: 2015-12-17T15:00 Udvidet returnering i juleperioden indtil 15. januar 2016 for ordrer afgivet mellem 20. november - 31. december 2015