Søg produkt:

Valg af materialer

Du har ikke lyst til at sidde og tænke over dit udstyr, og hvad du har på, når du langt om længe befinder dig ude i skoven. Hvis du alligevel gør det, skyldes det oftest, at der er noget, som ikke føles rigtigt. 

Når vi designer jagtudstyr, gør vi brug af alt det, vi ved om livet i vildmarken, og derefter supplerer vi dette med alt det, der er vigtigt for at gå på jagt. En jæger bevæger sig sommetider på en bestemt måde og har et særligt behov for stilhed og sikkerhed, som vi ellers ikke behøver at tage hensyn til. 

For at undgå, at tiden i jagttårnet bliver ubehagelig, anbefaler vi, at du træffer nogle velovervejede beslutninger, før du begiver dig ind i skoven.

I lang tid har vi her hos Fjällräven valgt at arbejde bæredygtigt i alt, hvad vi foretager os, og det inkluderer også fremstillingen af jagtudstyr. Vi har strenge standarder for alt, hvad vi producerer, hvad angår de anvendte materialer, transport og arbejdsforhold på vores fabrikker. 

Sol, vind og vand

Der er mange forskellige former for vandtæt teknologi til tøj, der holder regnen ude, men samtidig frigiver kropsvarmen. Fjällräven har valgt udelukkende at arbejde med materialer, der er fremstillet på en bæredygtig måde, og det er vigtigt at vide, at alt vores tøj er udviklet i overensstemmelse med strenge miljøkrav, uanset om det er fremstillet af uld, G-1000, læder eller vores eget membranstof Eco-Shell.

G-1000

I generationer har folk lært at elske Fjällrävens unikke G-1000-materiale. Det er en blanding af bomuld og polyester, der fås i forskellige vægtkategorier, og dets vandafvisende egenskaber kan tilpasses ved at vokse dele af eller hele materialet med Grønlandsvoks. 

Eco-Shell

Eco-Shell er vores helt eget membranstof, der er fuldstændig vandtæt, vindtæt og åndbart. Det har tre lag, hvoraf det midterste lag består af en hydrofil membran, der holder vand ude, men lader damp fra kroppen trænge igennem. Den udvendige flade er ikke imprægneret med fluorcarbon, i stedet for har vi valgt en bæredygtig
behandlingsproces, der ikke er farlig for miljøet. 
 

Uld

Fjällräven samarbejder med de skotske uldproducenter Abraham Moon. Deres klassiske uldstoffer er af højeste kvalitet, hvad angår bæredygtig produktion, holdbarhed og stil. Uld er et naturligt materiale, som er fantastisk, når du finder den rette kvalitet og det rette anvendelsesområde.

Læder

Alt vores lædertilbehør og læderpynt på vores tøj er fremstillet i Sverige efter traditionelle metoder. Det anvendte råmateriale er af højeste kvalitet, og produktionen er naturligvis bæredygtig og etisk gennem hele processen. Som med G-1000 bliver læder bare flottere, jo mere det bliver brugt, og det er en del af vores miljøfilosofi, at vores produkter skal kunne holde et helt liv igennem eller endda endnu længere. 

Støj

For jægere er det ekstremt vigtigt, at de kan bevæge sig lydløst. Ikke kun for aktive jægere, der jager til fods, men også for de jægere, der jager fra jagttårne, når de går gennem skoven for at komme frem til dem. At være stille i mange timer handler ikke kun om at lade telefon og radio være; det handler også om, at du kan være sikker på, at dit tøj er fremstillet, så du kan bevæge dig normalt uden raslende støj. Med dette for øje har vi udviklet en særlig version af vores g-1000-materiale kaldet G-1000 Silent. Denne version har en børstet overflade, der er meget eftergivende over for bevægelser og gør det muligt for dig at bevæge dig lydløst gennem terrænet.  

Varme

Kun få ting er lige så ubehagelige som at fryse. Ud over at det er ubehageligt, er der også risiko for, at du bliver syg, hvis du fryser i for lang tid. Din dømmekraft påvirkes negativt, og du er ganske enkelt dårligere i stand til at affyre et skud, hvis du fryser og er sulten. Du vil dog heller ikke have det for varmt. Derfor har vi inddelt vores jagttøj efter jagttype. Fortrinsvis aktiv eller fortrinsvis passiv. Alt vores tøj kan dog håndtere variation, fra kølig ensomhed til pludselig aktivitet i et udfordrende terræn.

Kamuflage

I Sverige bærer de fleste jægere grønne nuancer med detaljer i orange signalfarve. At man visuelt kan smelte sammen med omgivelserne, uanset om de er grønne eller hvide, er naturligvis en helt afgørende faktor, når man går på jagt. Vi har arbejdet utrolig meget med vores klassiske rene olivengrønne farve, men vi har også udviklet hvidt vintertøj og stærkt orange tøj med realistisk mønstret stof.  

Sikkerhed

Alle jægere ved, hvor vigtigt det er at kunne håndtere et våben sikkert. Men sommetider er evnen til at kunne håndtere tøj næsten vigtigere ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Du bør egentlig slet ikke tænke over dit tøj, men bare føle dig så behageligt til mode i det, at al din opmærksomhed kan rettes mod opgaven foran dig. Du bør være iført de rigtige farver, den rigtige kamuflage, den rigtige orange sikkerhedsfarve de rette steder, og den vigtigste af alle detaljer er, at du har den rigtige type tøj på til den type jagt, du deltager i. Så kan alle være helt sikre på, at du har styr på vildtet.

For at modtage din pakke før jul, bestil inden: 2015-12-17T15:00 Udvidet returnering i juleperioden indtil 15. januar 2016 for ordrer afgivet mellem 20. november - 31. december 2015