Søg produkt:

Tre regioner, tre kollektioner

I Sverige har jagt ikke altid været en selvfølge for den almindelige befolkning. I mange hundrede år var dette et kongeligt privilegium, og de lavere klasser havde ikke tilladelse til at drive jagt. 

Regioner som for eksempel Öland var helt forbeholdt de kongelige, og Ölands lokale indbyggere måtte kun eje trebenede hunde, da disse ikke var specielt nyttige til jagt. 

Da jagt i Sverige endelig blev tilladt for den almindelige befolkning, begyndte den at tage den form, som stadig ses i dag, hvor elgjagten er – og altid har været – den højest prioriterede (og mest regulerede) fra elven Dalälven og nordpå

I det nordlige Sverige er jagt generelt åben for alle, og der findes mange lokale jagtforeninger, som hver især dækker store landområder. Her prioriteres elg og fuglevildt. 

Sommetider afholdes der organiseret jagt med drivende jagthunde, men ofte foregår jagten mere ustruktureret, og man bruger løse hunde. 

De gamle traditioner er bedre bevaret i den sydlige del af landet, hvor der afholdes store organiserede jagter med drivende hunde på privatejet jord – ofte i forbindelse med traditionelle ejendomme og godser. 

Der er stadig kronhjorte, mange dådyr, rådyr, forskellige slags fuglevildt og vildsvin i disse regioner. 

Midtsverige mødes begge former for jagt, og i regionen Svealand jages fuglevildt, småvildt og storvildt på mange forskellige måder.

Den ene ting, alle jægere har til fælles, er behovet for godt tøj. Med vores omfattende erfaring med skandinavisk friluftsliv har vi
skabt tre kollektioner, der dækker alle almindelige jagtsituationer. 

Velkommen til Lappland, Värmland og Sörmland.

For at modtage din pakke før jul, bestil inden: 2015-12-17T15:00 Udvidet returnering i juleperioden indtil 15. januar 2016 for ordrer afgivet mellem 20. november - 31. december 2015