Søg produkt:

article

Forbered dig fysisk

En længere fjeldvandring, for eksempel Fjällräven Classic, kræver, at du er forberedt på krop og psyke. Uanset hvor mange dage du har planlagt at vandre, udsættes du for belastninger, som du sjældent oplever i hverdagen. Dine benmuskler, dine fødder og din viljestyrke vil blive testet på turen, og jo bedre forberedt du er, desto mere kan du nyde de bølgende bakker og dramatiske bjerge.

1. Begynd i tide

Din almene kondition er vigtig, når du skal ud på en længere vandring, hvor du bærer din bolig med dig. Hjerte og lunger skal arbejde hårdt, så for at kunne nyde naturoplevelserne skal du have en forholdsvis god kondition. Hvis du ikke er fysisk aktiv i hele året, så bør du begynde at træne senest seks måneder, inden du begiver dig ud på en længere tur. Vandring, cykling, løb, svømning er alle gode aktiviteter, som opbygger din kondition.

2. Vandre i terræn

Dine benmuskler, knæ, fødder og led bliver udsat for belastning. For at vænne kroppen til belastningen er det godt at forsøge at efterligne dit kommende eventyr allerede under træningen. Prøv at vandre i kuperet terræn, op og ned ad bakker eller bjerge. Forsøg at nå en ordentlig travetur mindst én gang om ugen.

3. Væn din krop til rygsæk

At bære en tung rygsæk kan i begyndelsen føles ubehageligt. Det trykker på skuldre og hofter, og skridtene bliver tungere. Hvis du begynder med lettere byrder og efterhånden øger oppakningen, vil din krop vænne sig til belastningen. Arbejd dig langsomt op mod den vægt, du tror, du kommer til at bære på din tur. Du skal ikke chokere din krop, det kan føre til slid og skader.

 4. Gå dine vandrestøvler til

Sørg for, at du har gået dine vandrestøvler ordentligt til, inden du begiver dig afsted. Der findes ikke noget værre end at skulle afbryde en vandring på grund af vabler eller trykskader. For virkelig at sikre dig, at støvlerne sidder godt, anbefaler vi, at du går langt i dem, 200 kilometer er en god tommelfingerregel.

 5. Overtræn ikke

At vandre i den svenske fjeldverden er anstrengende, og Fjällräven Classic er en hård udfordring. Men det er ikke som at bestige Mount Everest, og det er vigtigt, at du ikke overtræner. Inden vandringen bør du have spist sundt, fået søvn nok og ikke have trænet så hårdt, at det gør ondt i muskler og led. Målet skal være at starte din tur med en udhvilet og stærk krop.

For at modtage din pakke før jul, bestil inden: 2015-12-17T15:00 Udvidet returnering i juleperioden indtil 15. januar 2016 for ordrer afgivet mellem 20. november - 31. december 2015