Søg produkt:

Funktionelle detaljer

Meget kolde vejrforhold kræver rigtigt vintertøj. Men det er ikke kun det tykke, isolerende fyld, der skaber en god vinterjakke. Design og detaljer er ekstremt vigtige, når det gælder jakkens funktion, uanset om du skal bruge den under almindelige kolde vejrforhold, på en tur op i bjergene eller på en ekspedition, hvor du bliver udsat for ekstreme vejrforhold. På samme måde som når du vælger isoleringsmateriale, er anvendelsesformål og klimaforhold afgørende for, hvor avancerede funktioner din vinterjakke skal have. Her er en liste over nogle af de funktionelle detaljer, du ofte finder i Fjällrävens vinterjakker:

Hætte, som beskytter dig og holder dig varm

En hætte, der er beregnet til brug i bjergene om vinteren, skal holde dig varm og beskytte dig mod den iskolde blæst. Den skal også følge dine hovedbevægelser og være nem at justere, også selvom du er iført tykke handsker. Fjällrävens mest avancerede vinterjakker er forsynet med tekniske stormhætter, der kan justeres, så du opnår en perfekt pasform. Mange af dem har også en sammenfoldelig skygge, der kan tilpasses, så den enten yder mere beskyttelse mod vinden eller giver bedre udsyn til siderne. En kant i syntetisk pels giver yderligere beskyttelse mod snefygning.

Robuste tovejslynlåse...

Lynlåsen skal være let at åbne og lukke og må ikke svigte, når du befinder dig oppe i bjergene. Vi anvender derfor robuste lynlåse i vores vinterjakker og sørger for, at lynlåsenes tappe er lette at få fat om, også selvom du er iført handsker. De fleste vinterjakker har desuden tovejslynlåse, som du kan åbne fra neden, hvis du har brug for at komme af med overskudsvarme.

...med beskyttelsesklap og backuplukning

Alle vinterjakker er forsynet med en beskyttelsesklap uden på eller under lynlåsen, og nogle gange begge steder. Dens opgave er at forhindre, at den kolde blæst trænger ind gennem lynlåsen og køler dig ned. Mange jakker er desuden forsynet med en knaplukning langs klappen, hvor knapperne fungerer som backup, hvis det usandsynlig skulle ske, at lynlåsen går i stykker.

Lommer på de rette steder

Lommernes placering er også vigtig, og det samme er muligheden for at bruge dem, når du er iført handsker. I vores avancerede vinterjakker kombinerer vi ofte lettilgængelige brystlommer med større lommer til at varme hænderne i samt inderlommer fremstillet af netmateriale til opbevaring af f.eks. ekstra hue og handsker.

Forstærkning

Jakker, der er beregnet til hård brug om vinteren, er ofte forstærket på særligt udsatte steder: for eksempel nederst på ryggen, så der ikke trænger fugt ind, når du sidder ned, og på skulderpartiet, så de kan modstå slitage fra rygsækremmene. Nogle af vores varmeste dunjakker har ekstra syntetisk fyld i skulderpartiet. Det betyder, at jakken holder formen bedre og bevarer sine varmende egenskaber ved skulderpartiet, når du har rygsæk på eller bærer tunge ting i lommerne.

Bivuak-seler

Nogle af vores vinterjakker til ekspeditionsbrug er forsynet med et par elastiske seler indvendigt. Dem kan du bruge, hvis du vil "have jakken på" uden at bruge ærmerne, for eksempel når du skovler sne eller udfører andre opgaver i base camp. Selerne holder jakken fast, så du mindsker risikoen for, at den blæser væk, hvis der kommer et pludseligt vindstød.

• Dun eller syntetisk fyld? Sådan vælger du isoleringsmateriale >>
• Materialer, der beskytter mod vind, fugt og slitage >> 

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.

For at modtage din pakke før jul, bestil inden: 2015-12-17T15:00 Udvidet returnering i juleperioden indtil 15. januar 2016 for ordrer afgivet mellem 20. november - 31. december 2015