Søg produkt:

article

Hvad er kulde?

I de nordlige dele af verden varer vintersæsonen fra begyndelsen af november til slutningen af april. Vejrforholdene i disse egne er tørre og blæsende med ret konstante lave temperaturer fra -15 til -40 °C. Det er afgørende at have viden og evner, så man kan optræde sikkert, og være i god fysisk form.

Hvad er kulde, og hvordan påvirker den dig?

En normal, nøgen menneskekrop fungerer bedst, når temperaturen er omkring 20-25 °C. En definition på kulde kunne derfor være enhver temperatur på under 20 °C. Den virkelige fjende er imidlertid vand. Våd hud transporterer energi væk fra kroppen med enorm hastighed. Sved, våd sne og åbent vand er alle fjender, som du skal undgå for enhver pris. Især om vinteren.

Det at svede er en normal reaktion, når kroppen overophedes. Fordampningen forbruger store mængder energi, og denne energi tages fra din krops overskudsvarme. Det er fint, så længe du er aktiv eller er på et rigtigt varmt sted, men vådt tøj i kolde omgivelser kan være livsfarligt. Du er nødt til at justere tempoet og dit tøj for at undgå, at du kommer til at svede for meget.

Sørg for, at du tager korte pauser, og tilpas rutinemæssigt tøjet, når du foretager udendørs aktiviteter om vinteren.

• Åbn jakken ved nakken.
• Tag luffer eller handsker af.
• Tag huen eller hætten af i en kort periode.
• Åbn ventilationslynlåsene en smule.

En vigtig grundregel i koldt klima er altid at forblive tør!

For at modtage din pakke før jul, bestil inden: 2015-12-17T15:00 Udvidet returnering i juleperioden indtil 15. januar 2016 for ordrer afgivet mellem 20. november - 31. december 2015