PFC-fri imprægnering
Fremstillet af genanvendt polyester
Let og med god bevægelsesfrihed

Enhver producent af outdoor-udstyr har brug for et funktionelt skalmateriale. Men da vi skabte Eco-Shell ville vi ikke nøjes med at lave et stærkt, åndbart materiale, som var vind- og vandafvisende; vi ville skabe et materiale, som gjorde alt dette, uden at skade naturen unødigt. 

Vi lagde ud med at benytte genanvendt polyester hele vejen igennem. Det betyder, at der bruges færre råstoffer i dag, og forhåbentlig lettere genanvendelse i fremtiden. Vi besluttede også at klimakompensere alt Eco-Shell-tøj. Og sidst, men måske vigtigst, valgte vi at bruge PFC-fri imprægnering. 

ECO-SHELL-MATERIALER Skabt til at yde på naturens betingelser 

Hvordan fungerer Eco-Shell?

Eco-Shell giver både åndbarhed og beskyttelse mod regn, sne og slud. Det er kombinationen af behandlingen med PFC-fri holdbar vandafvisning (DWR) på yderlaget og den hydrofiliske membran derunder, som sikrer, at sved undslipper, men at vand fra ydersiden ikke trænger ind.

Når du sveder, stiger koncentrationen af damp inde i dit Eco-Shell-tøj. Når andelen af fugt er højere på indersiden af membranen end på ydersiden, vil fugten blive absorberet af membranen. Membranen transporterer fugten til yderlaget, hvorfra den fordamper.

DWR på yderlaget hjælper med at forebygge, at vand trænger ind i membranen og videre til din hud eller andet tøj. DWR’s evne til at modstå vand understøtter også Eco-Shells åndbarhed: Hvis der er for meget vand på jakkens yderside, hvis fx regn mætter overfladen, vil dit sved ikke blive transporteret fra indersiden til ydersiden af membranen.

A: Ydermaterialet afviser vand, sne og slud fra overfladen.


B: Den hydrofiliske membran sørger for jakkens åndbarhed. Så snart der er mere fugt indenfor membranen end udenfor, vil sved passere igennem og fordampe.

C: Med vores 3-lags Eco-Shell-tøj beskytter en tynd foring på indersiden membranen mod slitage, og hjælper med at starte transporten af fugt. 

D: Sammen med membranen forhindrer det vindtætte ydermateriale kolde vinde i at komme gennem tøjet og køle dig ned.

E: Med vores 2,5-lags Eco-Shell-tøj beskytter et tryk på indersiden membranen mod slitage, og hjælper med at starte transporten af fugt. 

Care & Repair

Eco-Shell

Den PFC-fri behandling til holdbar vandafvisning (DWR), som vi bruger til at imprægnere den genanvendte polyester, Eco-Shell fremstilles af – og som hjælper dig med at forblive tør – skal genpåføres oftere end PFC-holdige behandlinger. Men vi synes, at det er en pris, som er værd at betale for miljøets skyld. Men bare rolig! Gen-imprægnering er let. 

Læs mere
Produkter Eco-Shell-Materialer