Fjällräven opstod ud fra en mands vision: en vision om at gøre naturen tilgængelig for flere mennesker. 

Åke Nordin blev født i 1936 i Örnsköldsvik ved Moälvens udløb. Landskabet, som kombinerer rullende bakker, dybe skove og en afskærmet kystlinje, var den perfekte legeplads for den unge, nysgerrige Åke. Og det var på et af hans mange eventyr, at frøet til Fjällräven blev plantet i hans sind.

Idéen opstod ud af nødvendighed: at skabe en rygsæk, der kunne indeholde hans udstyr, men også sad komfortabelt på ryggen. Åke vidste, at der måtte være en måde. Ved hjælp af sin mors symaskine og sin fars værktøj frembragte Åke i sin kælder en rygsæk med bæreramme i træ. Og med den var frøet sået. Ti år senere, i 1960, og i den samme kælder, grundlagde Åke Fjällräven og satte sit første produkt til salg. Kan du gætte, hvad det var? Nemlig, en rygsæk, denne gang med en bæreramme i aluminium. 

I løbet af 1960’erne og 70’erne udvidedes Fjällrävens sortiment betragteligt. Båret af Åkes hårdnakkede tro på, at der altid måtte være en vej – en praktisk løsning – kom telte, soveposer, jakker og bukser til. Vores Greenland Jacket, Expedition Down Jacket og Kånken-rygsækken var med til at definere Fjällräven. Næsten hver anden svensker, fra garvet trekker til entusiastisk naturelsker, gik med og stolede på Fjällräven.




I 80’erne og 90’erne handlede det mere om geografisk udbredelse. At vandre i naturen, i roligt tempo, mens man bærer alt det nødvendige på sin ryg og nyder hvert skridt, burde ikke kun være forbeholdt svenskere. Først ekspanderede vi til resten af Skandinavien og dernæst videre ud i Europa. Men for Åke var det ikke nok blot at levere tøjet og udstyret til at komme ud i naturen. Hans drøm var rent bogstaveligt at føre folk derud. Han ville have flere mennesker til at vandre i vildmarken, for jo mere mennesker oplever naturen, des mere villige er de til at passe på den. Og igen vidste han, at der måtte være en vej. Hans drøm blev til virkelighed i 2005 med lanceringen af Fjällräven Classic, et 110 km langt trek gennem det nordlige Sverige.

Og da naturen er så vigtig for os hos Fjällräven, har vi lagt mere og mere vægt på bæredygtig udvikling, på at udvikle på naturens betingelser. Siden det nye årtusindes begyndelse har vi lanceret Eco-Shell, vores Down Promise og the Fjällräven Way, vores adfærdskodeks.



Og så, i 2017, blev vi meget nostalgiske. Vi vendte tilbage til det sted, hvor Åke først hentede sin inspiration, de svenske bjerge. Vi gjorde det for at skabe vores nye bjergbestigningskollektion, Bergtagen. Og nu, i 2018, vender vi tilbage til det første definerende produkt, vores Greenland Jacket og den kollektion den affødte, for at skabe Greenland Updated.

Men uanset om vi ser fremad, bagud eller til siden for at finde inspiration, bevæger vi os altid i retning af et fælles mål. At gøre flere mennesker i stand til og inspirere dem til at opleve naturen var Åkes vision, og nu gør vi det til vores mission. Naturen er i vores DNA. Vi kan ikke afvige fra den. Uden den er vi intet. Den er vores fortid, nutid og fremtid. Den er vores altid.