Produktegenskaber
  • Dome-telt til fire sæsoner med optimeret styrke og sikkerhed til brug under udsatte forhold og i hårdt terræn.
  • Indgange på modsatte sider gør det nemmere at komme ind i blæsevejr.
  • Højt til loftet i hele det indvendige telt og stejle indvendige teltvægge giver et komfortabelt og socialt område.
  • Tre ekstra stærke men dog lette DAC Pressfit stænger.
  • Ophæng med hurtig og handskevenlig stangløsning.

Vis hele beskrivelsen

Keb familien

Technical Trekking

Keb er en serie avanceret frilufttøj, der er udviklet til krævende vandreture, hvor bevægelsesfrihed er lige så vigtig som holdbarhed og beskyttelse i vanskeligt terræn. 
Læs mere
Produktbeskrivelse
  • Unisex

Ekstra stærkt selvstående kuppeltelt til helårsbrug i barske vejrforhold. Teltet har et højt komfortniveau med store apsisser, højt til loftet og god ventilation.Ekstra stærkt og stabilt kuppeltelt til helårsbrug, som er optimeret til barske vejrforhold og udfordrende terræn. Teltet er pålideligt og let at håndtere i koldt vejr og er derfor perfekt til teknisk krævende vinterture og overnatning i telt over trægrænsen, men det er stadig let nok til, at det kan pakkes ned i en vandrerygsæk. Fordi det har så god ventilation og teltdøre helt i netstof, er det desuden et godt alternativ til eventyr i troperne.

Oversejlet og inderteltet er forbundet, hvilket gør det let at slå teltet op. Konstruktionen med tre teltstænger gør teltet selvstående og let at flytte rundt, indtil du finder den perfekte placering. Teltstangskanalerne har plads til dobbelte teltstænger, der fås som ekstraudstyr, så teltet kan modstå endnu kraftigere vind og endnu mere sne på taget. De ekstra store løkker forneden og forankringspunkter betyder, at du kan bruge ski eller skistave til at forankre teltet i sneen. Alle greb og liner er dimensioneret, så de nemt kan håndteres med tykke vinterhandsker på. Bardunlinerne har indvævet reflekstråd, og ekstra reflekser ved ventilationsåbninger og teltdøre gør teltet synligt i årets mørke måneder. Teltpløkkerne er desuden ekstra lange og brede, så de sidder godt fast i vanskeligt terræn.

De to rummelige apsisser og den store loftshøjde gør teltlivet behageligt. Teltet har indgang på to sider, hvilket betyder, at det er muligt at bruge indgangen på læsiden, når det blæser kraftigt. Inderteltet er forsynet med en aftagelig nethylde under loftet til praktisk opbevaring af udstyr.

Teltet har god ventilation med fuldt justerbare ventilationsåbninger, der er placeret i forskellige højder. Alle åbninger er forsynet med et fintmasket net og kan dækkes til med oversejlet på ydersiden, hvis teltet stilles op i sne eller sand. Når vejret er varmt, kan teltdørene sættes fast i halvåben position – lynlåsene er forsynet med en automatisk låsefunktion, så vinden ikke kan presse dem op – så du opnår ekstra ventilation, uden at der kommer regn ind i inderteltet. Myggenettet i oversejlets teltdør betyder, at du kan opholde dig i apsissen uden alt for mange insektbesøg, hvilket er lige så praktisk i fjeldene om sommeren som i tropiske klimaer.

Oversejlet er lavet af Fjällrävens nye TripleRip-nylonmateriale med høj ydeevne. Det har en innovativ konstruktion bestående af en kombination af to materialekvaliteter, hvilket giver optimal styrke; foroven har materialet en tykkelse på 40 denier, mens forstærkningerne forneden, hvor der er størst slitage fra underlaget, har en tykkelse på 70 denier. Ligesom alle Fjällrävens andre telte er Keb Dome 3 lavet helt uden PVC-plast og giftige brandhæmmere, og imprægneringen er fluorcarbonfri.

Produktspecifikation

Aktivitet: Trekking
Familie: Keb
Vægt: 4790 g
Vægtreference: Total 4790 g/Minimum 4230 g
Personer: 3 persons
Sæsoner: 4 sæsoner
Størrelse i emballage: Length: 42 cm / Diam: 23 cm
Pløkker: DAC V-Peg pløkker medium
Material inner tent: 30D Ripstop DWR 100% Polyamide
Ydermateriale: 100% polyamide
Floor material: 70D PU 10 000mm 100% polyamide
Stangmateriale: DAC Pressfit
Tent type: Kuppeltelt
Myggenet: 20D No-see-um mesh 100% Polyester
Køn: Unisex